Tryklåsproteser kan gavne mange

Til dagligt arbejder jeg som autoriseret tandlæge, og jeg har efterhånden en del år på bagen. Jeg synes helt klart, at det er et tilfredstillende arbejde, for det er skønt at kunne urette noget, som i sidste ende kan gøre en stor forskel for mennesker. Efterhånden som man bliver mere erfaren lærer man også at tage flere teknikker i brug, så man kan imødekomme mere specielle behov, hvad det nu end skulle være. For eksempel har jeg på det seneste arbejdet meget med tryklåsproteser, så det tænkte jeg, at jeg lige ville skrive et par ord om.

Der er ikke nogen tvivl om, at tryklåsproteser kan gøre meget godt for patienterne. Hvis de med tiden har mistet deres tænder og er nedtrykte over det, hvilket de fleste nok ville være i den situation, så kan jeg præsentere en løsning for dem, som de højst sandsynligt vil acceptere, medmindre de har penge på lommen til en langt dyrere løsning, nemlig tandimplantater i hele munden.

Tryklåsproteser – fordelene

Som nævnt er tryklåsproteser i mine øjne en god løsning, når patienten klager over en protese. En løs tandprotese kan godt sidde lidt løs i munden og slide på gane, kæber og tandkød. Derfor har man opfundet den løsning, som jeg finder rigtig smart, at man simpelthen giver patienten mulighed for at fæstne tandprotesen til kæben.

I praksis kan jeg godt se, at dette kan lyde lidt voldsomt, men hvis behandlingen bliver udført ordentligt, måske i narkose, så vil jeg mene, at alle kan komme over deres skræk og tage imod tilbuddet. I sidste ende er det jo livskvalitet, der står på spil.

Selve behandlingen starter med, at man indopererer 2 eller flere implanter ned i kæben. Disse implantater er forsynet med kugleankre. Samtidigt får man så påført et tilsvarende antal matricer til den protese man nu har. På denne måde kan man altså så klikke sin protese fast til kæben, så den sidder som den skal. Voila, tryklålsproteser!

På den klinik, hvor jeg arbejder, kommer der masser af mennesker ind, der brokker sig over, at deres proteser generer dem, også selvom de har gjort en indsats gennem længere tid for at vende sig til den. De kan så finde på at sige til mig, at de vil have implantater i hele munden i stedet for, men når jeg præsenterer prisen på sådan en omgang til dem, så tænker de sig alligevel lige om. Det derfor, at tryklåsproteser er en del af enhver ordentlig tandlæges repetoire, og det er jeg rigtig glad for.

Leave a Reply

Your email address will not be published. Required fields are marked *

© DC-webdesign.dk