Plus og minus liste gør et valg overskueligt

Hvis man er i tvivl om et eller andet er rigtigt eller forkert, så lav en liste over plusser og minusser ved den situation, som sagen drejer sig om. Det kan være en flytning, et køb af et eller andet eller noget helt tredje.

Ofte vil listen vise dig, hvad den rigtige beslutning er – i hvert fald lige nu og her. Livet er jo ikke statisk, men derimod meget dynamisk, og vil derfor give dig mulighed for senere at gøre det, der måske lige nu ikke er så praktisk.

Dette er blot et lille dagligdags råd fra en, som synes det kan være svært at holde styr på for og imod, medmindre jeg får dem skrevet ned overfor hinanden. Så bliver det pludselig mere håndgribeligt.

liste

Jeg har dog også prøvet at trodse listen. Det gjorde jeg f.eks. da jeg købte en hest, som jeg egentlig ikke selv havde råd til, men der valgte jeg med hjertet i stedet for med fornuften, og det viste sig at være en rigtig god beslutning, selvom det kostede mig dyrt. Så der er ikke nogen sort/hvid facitliste bare fordi man laver en liste med plusser og minusser.